Råzone Christina

Hun ligger foran mig. Jeg føler, at hele verden står stille. Hun bevæger sig ikke. Jeg bevæger mig ikke. Der er igenting der bevæger sig. Det er som om, alt er gået i stå. Jeg lægger forsigtigt pistolen på gulvet, og træder et skridt tilbage. Jeg kan mærke smerten brede sig i min krop. Stilheden er brudt af nogle stemmer, der bliver højere og klarere. "Hvorfor gjorde du det?" og "hvordan kunne du gøre det?" svæver det i en summen igennem hovedet på mig. Jeg vender mig om. Hvor kommer de fra? Jeg kigger rundt, men der er ingen. Jeg kigger igen ned på Cecilie. Hendes ene hånd ligger i en stor pøl af blod. Der er blod på hende og på det mørke, beskidte gulv. Hendes knyttede hånd åbner sig langsomt. Jeg sætter mig smertefuldt ned på hug, ved hendes venstre side. Jeg tager hendes hånd, og klemmer hårdt fast om den. Jeg kan mærke de varme tåre trille ned af kinderne. Det går først op for mig nu, at hun er levende. Der kommer et brag, da en dør bliver smækket. Jeg kan høre nogle komme. Jeg rejser mig op og vender mig om. Det er min far.